Akne

Baggrund

Akne er en af de hyppigste hudsygdomme i Danmark. Den bliver oftest overset eller tilsidesat som et almindeligt pubertetsproblem, men faktisk er der mange som har problemer med akne til højt op i årene.

Akne er en meget synlig hudsygdom, da den sidder i ansigtet, på skuldrene og brystet og give anledning til tydelige hudorme, rødme og bumser. Ud over generne fra bumserne, kan akne også være psykisk invaliderende, da udseendet kan gå ud over ens selvværd, og kan lede til social isolation.


Behandling

Behandling af akne er først og fremmest en medicinsk behandling som hudlæger er specialister i. Behandlingen omfatter rådgivning om god hudpleje, ofte suppleret med forskelle medicinske cremer.
I svære tilfælde bruges tabletbehandling med tetracycliner, erytromycin eller isotretinoin afhængigt af sværhedsgraden af akne.

Isotretinoin er den mest effektive behandling af svær akne, og modsat andre akne-behandlinger ses der typisk en varig effekt af behandlingen, hvis den tages længe nok. Medicinen virker ved direkte at hæmme talgkirtlerne i antal og aktivitet. Der ses også en anti-inflammatorisk effekt, og en reduktion af hudorme.           

De senere år er der desuden kommet flere nye behandlingstilbud med forskellige typer lasere til behandling af aktiv akne. Disse laserbehandlinger kan reducere sygdomsaktiviteten af akne, og kan med fordel benyttes som supplement til en medicinsk behandling.

Hvis du har svær akne, kan vi anbefale dig vores kombinerede pakkeforløb med IPL laser og isotretinoin, hvor du følges tæt af en speciallæge gennem hele forløbet, og efterfølgende vil være komplet fri af din akne.

Læs mere her: Overblik over patientforløb ved behandling med Isotretinoin og IPL laser

Ar efter akne

Hvis akne bliver behandlet tidligt og effektivt, kan de voldsomme perioder med opblussen og mange akneelementer undgås, og dermed kan man forbygge udvikling af akne ar.

Hvis der er opstået ar, kan disse behandles på forskellig vis, og behandlingen afhænger af typen af akne ar. Der kan være tale om alt fra overfladiske, blålige eller røde misfarvninger i huden, til egentlige huller og bindevævsknuder dybt i huden. Vi kan hjælpe dig med at vælge den behandling der er bedst for lige netop dine ar og din hudtype.

Starlux IPL-behandling af aktiv acne (pr. behandling) 1.800 kr.
Kombineret behandling med Starlux IR og fraktioneret laser/Skinpen 4 – 10.000 kr.
CO2-laser skinresurfacing af ar på kinderne 12.000 – 21.000 kr.
Akneforløb med Isotretionin og IPL-laser 7.500 kr.