Karsprængninger i ansigtet

Lidt om kar og karsprængninger
Huden i ansigtet indeholder mange blodkar. Deres funktion er først og fremmest at føre næring til huden, men de har også en “social” funktion. Vi har alle prøvet at rødme som følge af varme, rødvin eller blufærdighed. Rødmen fremkommer når de små blodkar øverst i huden udvider sig så de bliver synlige gennem huden. Man taler om karsprængninger eller rødmossede kinder når denne udvidelse af karrene bliver permanent.

Den blufærdige rødmen giver ikke karsprængninger, men der er en lang række velkendte ting der kan have indflydelse på om man har tendens til at få karsprængninger. Der er selvfølgelig en arveligt betinget tendens til kar-sprængninger, men faktisk er den mest almindelige årsag til generne vind og vejr. Vi kender alle det vejrbidte ansigt med de friske røde kinder. Skiftende kulde og varme samt solens stråler giver alle øget tendens til karsprængninger. For den almindelige dansker er overdreven sol den hyppigste grund til karsprængninger. Det er imidlertid vigtigt at udelukke, at der ikke ligger en sygdom til grund, for bliver årsagen til karsprængningerne ikke behandlet, vil karrene hurtigt komme igen.

Der er en række almindelige hudsygdomme der kan give karsprængninger i ansigtet. Først og fremmes acne rosacea, som er en form for acne der hyppigst ses hos kvinder over 25-30 årsalderen. Den viser sig ved tendens til store pore på kinderne og næsen, tendens til en mere fedtet hud og i voldsomme tilfælde rødme, hævelse og egentlige acneelementer. Den vedvarende irritation som dette forårsager giver til sidst permanente udvidede blodkar.Sygdommen ses også hos mænd, hvor den især sidder på næsen. I udtalte tilfælde giver den anledning til den berømte “portvinstud”, som absolut ikke har noget at gøre med alkoholindtagelse.

Skæleksem er ligeledes en hyppig årsag til karspræng-ninger. Eksemet, der er hyppigere hos mænd end kvinder, viser sig ved kløe, rødme og skældannelse i hovedbund, øjenbryn og ved næsefløjene. Den vedvarende irritation ved næsen medfører karspræng-ningerne. I den forbindelse er der også vigtigt at huske, at karsprængninger er en hyppig bivirkning til binyrebarkhormoner, som ofte anvendes til behandling af eksem.

Det er ikke kun hudsygdomme der kan give anledning til karsprængninger i ansigtet. Forhøjet blodtryk, sukkersyge og hele gruppen af bindevævssygdomme (sklerodermi, leddegigt, LED m.v.) er alle velkendte årsager til karsprængninger. Endelig er der en række forskellige slags medicin, der som bivirkning har at der dannes karsprængninger.

Hos børn og unge ses en speciel slags punktformige karsprængninger, som man på engelsk kalder “Spider nævi”, fordi de ligner et edderkoppespind. De kan opstå spontant eller fremkomme efter et slag, sår eller lignende. De skyldes, at et stort centralt kar stiger lodret op gennem huden og derefter breder talrige små grene ud til siderne, så de ligner et edderkoppespind med det store kar i midten. Hos børn og unge er de ganske harmløse, men hos voksne kan de være tegn på sygdom i leveren.

Behandling af karsprængninger
Traditionelt har behandling af karsprængninger altid været hudlægens opgave. I gamle dage blev karrene fjernet ved operation, frysning eller brænding med en nål, men først i firserne begyndte man at anvende lasere til behandling af kar. Princippet ved laserbehandling er også at brænde karret, men der er tale om en meget avanceret og præcis brænding.

De første lasere, såsom argonlaseren eller kobberdampslaseren, var effektive, men havde desværre også en del bivirkninger med ardannelser. Derfor blev de først og fremmest brugt til behandling af røde modermærker eller meget udtalte karsprængninger, hvor resultaterne, selv med ar, trods alt var pænere end modermærket.

Den pulserede farvestoflaser, som blev indført i slutningen af firserne, var et gennembrud for behandling af de mere kosmetiske betingede gener, fordi risikoen for bivirkninger med denne laser var væsentligt reduceret. Patienterne måtte dog stadig lide med smerter ved behandling og blåsorte misfarvninger svarende til de behandlede områder, der var op til 14 dage om at forsvinde. Samtidig skulle man undgå solen i flere måneder efter behandlingen for at undgå at danne brune skjolder.